Tandlægeundersøgelse og rensning

Undersøgelsen hos os er den regelmæssige kontakt man bør have til sin tandlæge. Her vil man dels drøfte eventuelle problemer man måtte have haft siden sidste besøg på klinikken og derudover vil tandlægen udføre en undersøgelse både klinisk (se i munden) og hvis det vurderes nødvendigt vil den blive suppleret med en radiologisk undersøgelse (røntgenbilleder).

Tandlægeundersøgelse og dens betydning

Ved undersøgelsen vil tandlægen både se efter de almindelige tandsygdomme som caries, tandkødsbetændelse og parodontose. Desuden vil du også blive undersøgt for mere sjældne tilstande, herunder forskellige sygdomme i mundslimhinden (kinder, tunge, gane osv.). Ydermere kan forskellige generelle sygdomme manifestere sig i munden. På den alvorlige side kan HIV og leukæmi nævnes, mens eksempelvis vitaminmangel også undertiden kan vise sig ved ændringer i mundhulen.


Vigtigheden af tandrensning

En konsultation hos tandlægen vil normalt blive efterfulgt af en standard tandrensning. Dette skyldes, at tænderne efter en tandrensning er lettere for dig at holde rene. Under en tandrensning hos tandlægen fjernes både de hårde belægninger kaldet tandsten og de bløde belægninger kendt som plak. Hvis plak får lov til at sidde uforstyrret i længere tid, vil det forkalkes og blive til tandsten. Tandsten har en meget ru overflade, hvilket gør det til et ideelt sted for mere plak at samle sig. Både tandsten og plak kan irritere tandkødet, hvilket kan føre til betændelse. Når belægningerne fjernes, forsvinder betændelsen i tandkødet som regel inden for et par dage. Når tænderne er blevet renset og glatte, vil det være lettere at holde dem rene med tandbørste og tandtråd/tandstikkere/mellemrumsbørster. Rene tænder mindsker risikoen for at få huller i tænderne samt udvikle parodontose.


Hvor ofte bør jeg besøge tandlægen?

En almindelig undersøgelse anbefales at få udført årligt. Hvis der er særlige hensyn, vil der blive aftalt et individuelt behov for indkaldelse baseret på tandlægens vurdering af, hvad der er nødvendigt for at holde styr på det, der registreres under undersøgelsen. Kontrollerne kan finde sted med intervaller fra 6 måneder ned til få uger, alt efter karakteren og alvorligheden af de fundne problemer.

Hold styr på dine tandrensninger og eftersyn

Vi skal nok hjælpe dig med at huske dine tider hos os. Så du ikke selv behøver at huske, hvornår det må være tid til et eftersyn og en tandrensning. Som patient hos os registrerer vi dig i vores kartotek og sørger for at sende dig en påmindelse, når det er tid til, at du skal komme igen. Vi anbefaler desuden altid vores patienter at få lavet en ny tid til eftersyn inden de forlader klinikken. Det gør vi både for at være sikre på at have tid til dig og fordi erfaringen viser, at man kan glemme at få lavet en ny tid. Hvis tiden alligevel ikke passer, når det nærmer sig, er det nemt at få den ændret.

Vi har stor fokus på kvalitet, og vi behandler patienter, når det er nødvendigt. Derfor kan du være sikker på, at vi kun sender dig påmindelser efter passende tidsintervaller, der vurderes ud fra dit sidste tandeftersyn.

Desuden kan du være tryg ved, at vi ikke foreslår behandlinger, som du i grunden ikke har brug for. Vi ser ingen fordel i at overbehandle og lytter gerne til dine behov, så alle anbefalinger sker gennem dialog med dig som patient.

Skulle du have nogle spørgsmål eller ønsker du blot at bestille en tid til undersøgelse og tandrensning hos Tandlægerne Lipkesgade, så brug enten vores online booking eller ring til os på 35427727. Ønsker du, at vi skal ringe dig op, kan du også bruge vores kontaktformular til højre, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Online booking