Parodontitis, også kendt som parodontose, er en form for tandkødsbetændelse, der har bredt sig til de omkringliggende væv, herunder knoglen og rodhindefibrene omkring tandroden. Dette resulterer i et permanent tab af tandens rodhindefibre og efterfølgende nedbrydning af knoglen.
Hvis der ved en almindelig undersøgelse opdages knoglesvind omkring 2 eller flere tænder på 2 mm eller mere (svarende til tandkødslommer på 5 mm eller mere) samt blødning ved samme tandkødslomme, er der parodontitis, og der bør påbegyndes behandling af dette.
Formålet med behandlingen af parodontitis er at stoppe sygdommen, så tænderne ikke mister mere knoglefæste og i værste fald går tabt.
Ved udførelse af parodontitisbehandling fjernes tandsten og bakterier i tandkødslommen, og rodoverfladerne glattes. Det kan være nødvendigt at anvende lokalbedøvelse, hvis tandkødet er meget ømt. Derudover vil der blive givet instruktioner i, hvordan tænderne skal holdes rene, så sygdommen ikke forværres. Studier har vist, at hjemmerensning er ekstremt vigtigt for et vellykket behandlingsforløb af parodontitis. Derfor er det afgørende at holde fokus på god mundhygiejne. I tilfælde af meget fremskreden parodontitis kan det være nødvendigt at supplere tandrodsrensningerne med en tandkødsoperation. Denne type behandling udføres altid under lokalbedøvelse. Det er et forholdsvis minimalt indgreb, og der bør ikke være store gener eller smerter efterfølgende. Som hovedregel er det vigtigt at komme hurtigt i gang med tandbørstning og mellemrumsrensning igen efter almindelig parodontitisbehandling. Dette for at holde tænderne rene, så der ikke dannes ny plak og tandsten på tænderne.
Sundt tandkød sidder helt stramt til tanden. Det er lyserødt og let nubret i overfladen, og bløder ikke efter grundig tandbørstning, ej heller efter anvendelse af tandtråd, tandstikkere eller interdentalbørster.
En tand er forankret i kæbeknoglen gennem små rodhindefibre, og knoglen er omfattet af tandkød. Den synlige del af tanden i munden kaldes kronen, mens tandens rod, under optimale forhold, er dækket af tandkødet og derfor usynlig.
De små fibre fra tanden, der sikrer dens fastgørelse til knoglen, strækker sig hele vejen op langs tandroden, så nogle fibre forankrer tanden i knoglen, mens andre holder tandkødet tæt omkring tanden. Fibrene slutter således normalt lige under tandens krone. Ved tandkronen bøjer tandkødet omkring og skaber en naturlig lomme, der under sunde forhold maks er 2-3 mm dyb.
Tandkødsbetændelse, også kaldet gingivitis i fagsproget, er en vedvarende betændelse i tandkødet omkring tænderne. Denne tilstand kan optræde hos personer i alle aldre og skyldes ophobning af plak og tandsten på og omkring tænderne. Ved betændelse fremstår tandkødet hævet og rødt, og det kan desuden være følsomt. Derudover bløder tandkød med betændelse lettere, for eksempel under tandbørstning og ved rengøring af mellemrummene.
Tandkødslommerne omkring tænderne bliver derved dybere, og tanden sidder ikke fast i ligeså meget knogle. Med andre ord kan tandkødsbetændelse, der ikke behandles, udvikle sig til parodontitis.
Jo mere alvorlig parodontitis er, desto dybere bliver tandkødslommerne – og jo mere løse bliver tænderne.
*Illustrationer lånt fra tandlaegeforeningen.dk