Rodbehandling

De fleste rodbehandlinger opstår, når tandens nerve er beskadiget, enten gennem en betændelse i nerven eller hvis nerven er blottet efter et slag på tanden, hvilket kan ske ved en tandknæk. I sjældne tilfælde kan en tand også kræve rodbehandling af andre årsager, for eksempel hvis der skal placeres en krone, men der er meget lidt tandsubstans tilbage.

Symptomer på tand der kræver rodbehandling

Man oplever ikke nødvendigvis ubehag fra en tand der kræver rodbehandling. Det bliver ofte først opdaget ved en røntgenundersøgelse hos tandlægen. Tanden kan dog føles øm ved tygning, give en dunkende eller pulserende fornemmelse. Men symptomerne kan også inkludere kraftige isninger ved indtagelse af kold eller varm mad eller drikke, hævelser eller direkte tandsmerter. Hvis en tandnerve har været død i længere tid, kan tandens farve også ændre sig til en mørkere nuancer.

En ubehandlet betændelse i en tand kan sprede sig til knoglen omkring tanden og i sidste ende til blodbanen. Det er en potentielt livstruende tilstand. Heldigvis er det en meget sjælden komplikation, men det gør alligevel, at vi altid anbefaler at få behandlet en tandrodsbetændelse, selvom der ikke er nogen symptomer fra tanden eller området.

Betændelse i tandens nerve

Betændelse i knoglen omkring tand


Trin-for-trin guide til rodbehandling

En rodbehandling udføres normalt i to sessioner med en uges interval. I den første session bores der et hul ned i tanden til rodkanalen. Derefter kan den inficerede nerve og bakterier fjernes. Denne del af behandlingen afsluttes med et medikament i rodkanalen, som desinficerer kanalen. Dette gøres for at eliminere eventuelle tilbageværende bakterier. En midlertidig fyldning placeres over hullet i tanden. Efter den første del af rodbehandlingen kan tanden være lidt øm. Nogle gange kan behandlingen afsluttes allerede i denne første session.

Behandlingen fortsætter så ved den anden og afsluttende session. Her fyldes rodkanalen med et gummimateriale, der udfylder hulrummet. Dette forhindrer nye bakterier i at trænge ind i tanden. Når selve rodbehandlingen er afsluttet, lukkes tanden med en plastfyldning. Denne fyldning kan til tider være den endelige løsning for tanden. Det anbefales ofte, at tanden får en krone efterfølgende for at sikre, at den svækkede tand ikke flækker og derfor skal fjernes.

Første del af rodbehandling - fjernelse af nerve og betændelse i tanden

Færdig rodbehandlet tand med midlertidig plastfyldning.


Smertefri rodbehandlinger garanti

Der er mange fortællinger om, at rodbehandlinger kan være ekstremt smertefulde. Det er en myte! Rodbehandlinger hos Tandlægerne Lipkesgade er altid 100% smertefri.


Kofferdam: en Nødvendig beskyttelse

For at opnå et vellykket resultat af en rodbehandling er det essentielt, at behandlingen udføres uden indtrængen af nye bakterier fra mundhulen til tanden. Derfor udføres alle rodbehandlinger under beskyttelse af tanden med et gummiklæde kaldet kofferdam. Der anvendes sterile instrumenter, og rodkanalen renses med sterile engangsfile. Desuden benytter vi en elektronisk metode til at fastslå længden af tandens rod, en teknik der er mere præcis end blot at tage røntgenbilleder af tanden.


* Illustrationer lånt fra tandlaegeforeningen.dk

Online booking