En protese refererer til en udtagelig erstatningskonstruktion, der kan erstatte en eller flere tænder. En protese, der erstatter alle tænder i enten over- eller undermund, kaldes en helprotese. Hvis den kun erstatter enkelte tænder, kaldes den en delprotese. Generelt holder proteser ikke så godt fast som naturlige tænder eller kunstige tænder, der er fastgjort til nabotænder eller til implantater. Når man første gang får en protese, vil der være en tilvænningsperiode. Det kan føles underligt at have et fremmedlegeme i munden. Hvis proteser ikke sidder tilstrækkeligt, kan der laves et trykknapsystem i protesen. Dette gør, at protesen kan klikke fast ved hjælp af trykknapper på nogle implantater.
Hvis man mangler alle tænder i en kæbe, kan de erstattes af en aftagelig protese i akryl kaldet en helprotese. Protesen hviler på gummerne og skaber en sugekopeffekt, så den under normale forhold ikke falder ud. Man kan derfor bruge den til at tale, smile og spise med. En helprotese i undermunden hviler kun på tandkammen. En helprotese i overmunden dækker både gummen og en stor del af ganen. En helprotese i overmunden har derfor et større område til at skabe sugekopeffekt på. Helproteser i overmunden sidder derfor normalt også bedre fast. Det er blevet mere og mere almindeligt, at proteser i undermunden kombineres med 2 implantater. Trykknapper monteres på implantaterne, som passer i undermundsprotesen. Protesen vil derved sidde væsentligt bedre fast.
Typisk vil første gang man får en helprotese være forbundet med fjernelse af de resterende tænder i munden. Mange er derfor nervøse for overgangen mellem egne tænder og protese. Særligt om man i en periode skal gå helt uden tænder. Almindeligvis vil man dog have en protese klar den dag man fjerner de sidste tænder. Gummerne vil, i perioden efter at tænderne er blevet fjernet, ændre sig meget. Protesen skal derfor tilpasses gummerne så den stadig sidder fast når gummerne ændrer form. En tilpasning af protesen kaldes en rebassering og er også en procedure der skal gøres engang imellem. Det skyldes at gummerne over tid vil ændre sig lidt. Hvor ofte man skal have lavet en rebassering er individuelt. Nogle patienter får det gjort årligt, mens andre kan vente op til 5 år.
En delprotese er til patienter, der mangler nogle, men ikke alle tænder i enten over- eller undermunden. Delproteser opdeles i proteser fremstillet af ren akryl og proteser med en støbt stålstel som base. Proteser med stålstel kaldes også unitor. Uanset om protesen er en unitor eller en akrylprotese, hviler den på gummerne. Desuden holdes den fast ved hjælp af små bøjler omkring nabotænderne. Bøjlerne sikrer, at protesen klikker på plads, og en delprotese sidder derfor betydeligt bedre fast end en helprotese uden implantater ville gøre. I nogle tilfælde kan det dog også være en god idé med trykknap-anordninger på implantater ved en delprotese.
Ved en unitor er stellet og bøjlerne støbt individuelt til hver patient. Protesen og bøjlerne passer derfor helt perfekt. Dette giver den klare fordel, at unitoren fylder betydeligt mindre i ganen end en akrylprotese. Den sidder desuden også bedre fast. Da protesen fylder mindre og sidder godt fast, vil den også være lettere at vænne sig til.
En akrylprotese anvendes typisk, når de tilbageværende tænder ikke vurderes at være stærke nok til at bære en unitor. Men det vurderes, at tænderne er for gode til blot at fjerne. Akrylprotesen kan nemt tilpasses over tid, hvis der skulle mistes flere tænder. Dette gør den også til en god løsning, hvis målet er en helprotese, men man ønsker at udsætte denne. Da protesen kun er lavet af akryl, fylder den naturligvis mere end en unitor. Derfor vil der være en længere tilvænningsperiode sammenlignet med en unitor.